Skrevet af: Mary C Namagambe – Feminist og Masters in law.
IG: maryconsolatanamagambe
Jeg var inviteret til EID fejring, hvor vi skulle i moskéen. Jeg tog derfor, for første gang i mit liv, tørklæde på. Vi tog bus 5a til moskéen, og de blikke folk gav mig grundet mit tørklæde, sidder stadig fast i mig. Blikke af afsky. Til mine muslimske medsøstre: Jeg ser jer!
Hver gang jeg tænker på Malcom X citatet: “The most disrespected person in America is the black women”, tænker jeg: “Den mindst respekterede person i Danmark er den muslimske tørklædebærende kvinde.” Vi bliver nødt til at erkende, at der sker en særlig dehumanisering og ikke mindst dæmonisering af muslimer i Danmark – og særligt den muslimske tørklædebærende kvinde.
Mistænkeliggørelsen af danske muslimer er blevet institutionaliseret som en særlig rettighed, som politikere såvel som borgere kan praktisere helt omkostningsfrit. I Danmark er en ny folkesport for alvor ved at brede sig: Muslimbashing.
Fra Nordsjællands hospital med besked til gravide og pårørende omkring, at de gerne må fravælge en muslimsk læge. Og identitære aktivister, der i Københavns metro og togstationer sætter store, gule mærkater på gulvene med teksten: “Hold afstand til islamister – Beskyt dig selv og andre.” Og ikke for at glemme Rasmus Paludans ord: “Vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod. De fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede hører hjemme”. Til Pia Kjærsgaard: “Jeg forstår godt, at nogle lader sig provokere af kvinder, der bærer tørklæde.”
Jeg har ofte tænkt, når vi går på gaden, og kræver vores ret til at kunne gå i fred som kvinder uanset tidspunkt på dagen og uanset, hvordan vi ser ud eller går klædt, husker vi så på den dansk-muslimske tørklædebærende kvinde, der ikke kan gå i fred i et supermarked og købe ind uden at være bange for at blive overfaldet, skubbet, sparket, spyttet på og råbt af på åben gade – selv ved højlys dag! Blot inden for de seneste par måneder hører man om tørklædebærende blive overfaldet og truet af volsparate medborgere.
Disse hadforbrydelser er desværre ikke et nyt fænomen. Kigger man blot nogle måneder eller år tilbage, så vrimler det med skræmmende eksempler.
Sker disse overgreb, fordi tørklædet er et af de mest synlige symboler på det at være muslim? Og bliver det dermed et symbol på alt det, folk ikke kan lide? Alt det som nogle ikke kan tolerere? Alt det som nogle mener er udansk? Og hvad med den sorte kvinde, som er muslim og går med tørklæde? Hvorledes er hendes oplevelser med hadforbrydelser?
Atiya fortæller om sin oplevelse: “At være dansk, sort, muslim og tørklædebærende kvinde i Danmark, er en særlig sårbar situation at stå i. Jeg er ofte udsat på mange fronter uden særlig meget støtte. Min ret til at klædde mig selv efter min egen overbevisning er politiseret – jeg har ingen medbestemmelse.
Det er angstprovokerende, at læse at endnu en tørklædebærende kvinde er blevet overfaldet, slået, spyttet på fordi hendes valg til at praktisere sin religion og leve sit liv på egne præmisser, er blevet dæmoniseret og lagt for had af majoriteten. Selvsamme majoritet som på forhånd har eksluderet mig, fordi jeg ikke ligner dem – tørklæde eller ej.”